For nogle uger siden, skrev vi om mælkebøttepandekager, men nu vil vi anbefale jer, at plukke nogle flere hyldeblomster og lave hyldeblomst pandekager, for det er i den grad en kæmpe succes og kan varmt anbefales.
På samme måde som mælkebøttepandekagerne, kan man lave dejen hjemmefra og komme dejen på en flaske, så I kan lave dem over bål, på jeres næste tur i skoven. Find lejr pladser med bålpladser på naturstyrelsen hjemmeside. ( link)
I kan selvfølgelig også lave dem der hjemme.
Opskrift
250 g hvedemel
3 æg
2 spsk. sukker
1 spsk. vaniljesukker
1 knivspids salt
5 dl mælk
Smør eller rapsolie til stegning
Pisk æg og sukker, samt vaniljesukker sammen. Pisk det hele sammen.
Jeg laver dejen lidt tykkere ved, at tilsætte lidt ekstra mel, samt lidt bagepulver. Dette har jeg rigtig god erfaring med, når man kommer blomster i pandekager.
Pluk nogle hyldeblomster og nip blomsterne af og kom dem i dejen. Steg dem herefter til de er gyldne.
Man kan også dyppe hele hyldeblomsten ned i dejen og stege dem. På den måde, kan I spiste dem, mens I holder dem i stænglen. Her skal I dog huske en skål, hvis I laver dem i skoven og har dejen med på flaske, så det er nemmere, at dyppe dem i dejen.
Drys evt. lidt flormelis ud over de færdige pandekager og nyd dem varme.
Rigtig god fornøjelse