Beklædning 3-lags princippet
Det er ikke sjovt, at fryse når man er ude i naturen. Vi anbefaler og har erfaring med, at bruge 3-lags princippet, når man er afsted på ture. Men det kommer også helt an på, hvornår på året, man er afsted. Hvis man eksempelvis tager afsted, en varm sommerdag, skal man selvfølgelig ikke have, hele udstyret på hjemmefra, men tag de lag med i rygsækken, som man ikke har på, da vejret hurtigt kan ændre sig.
Det inderste lag
Dette lag skal være et tætsiddende lag, enten af uld eller af et svedtransporterende syntetisk materiale. Dog ikke bomuld da det binder fugten, i stedet for at transportere det væk fra kroppen.
Det mellemste lag
Dette lag er det, der skal holde dig varm. En god varm trøje, enten en af fleecetrøje eller af uld. Du kan også bruge en termojakke. På benene kan du enten benytte et par vandrebukser eller andre bukser som kan holde dig varm, samtidig med du kan bevæge dig frit i dem.
Det yderste lag
Dette lag er det sidste lag. Det skal kunne holde vind og vand ude og dermed holde dig tør og varm. Her er det oplagt at bruge regntøj.
Dette var en kort gennemgang af 3-lags princippet. Det skal ikke være mangel på det “rigtige” udstyr, der holder dig / jer tilbage fra en tur i skoven – Kig hvad I har i skabet og husk det er ikke kun børnene, der skal have det praktiske tøj på, men også dig selv. Så er det ikke det, der være med til, at du ikke griber de oplevelser, der er lige for fødderne af dig, når dit barn eksempelvis opfordre til, at i klatre op i træerne eller ruller ned af en sej bakke.